Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Forside

Et liv i det fri kan forme sig på mange måder.




MTB (Muddercyklen)

 

Her i senefteråret 12 startes så måske en ny æra.

Da det gik op for mig at jeg ikke kom seriøst i gang med at løbe igen, skulle der ske noget for motionens og fysikkens skyld. Mine knæ smertede ved løb. Det er vel ikke så mærkeligt, når man vejer mere end 100 kg. Det var så en æra der var slut. Jeg har løbet siden folkeskolen og det gav stor glæde og ro i sindet. Det blev da til 2 halvmarathoner.

Cykling skulle ikke belaste knæene i samme grad, men landevejscykling var helt udelukket. Jeg har altid syntes at cykelryttere var en gene for trafikken, og de er ligeglade. Det er selvfølgelig noget fordomsfuldt vrøvl, men mennesker ændrer sig, når de kommer i flok. Næh jeg er til naturen, så øjnene rettedes mod mountainbikes.

Det er en vældig populær ting i disse tider. Det er ikke svært at finde folk man kan spørge til råds. Det er simpelthen nødvendigt. Det er en jungle at finde den rigtige cykel. Det gik hurtigt op for mig, at de kloge var oppe i 5-6 tusinde kroners cykel som minimum. Puha - det er mange penge. Hvad hvis det slet ikke er noget for mig?

Jeg satte en gammel rusten mtb i en slags køreklar stand. Den skulle prøves, inden jeg ville bruge mange penge. 

Det gik forrygende ad grusvejene op til skoven. Lige indenfor skoven krydses grusvejen af en sti specielt til mtb kørere. Jeg kunne ikke lade være med at køre ind ad den. Det må vel siges at være dumdristigt. Det var vildt sjovt indtil et stejlt fald, hvor jeg trykkede for hårdt på forbremsen og tog turen over styret ned i skovbunden efterfulgt af cyklen. Jeg troede, at alle ribbenen var brækkede, så ondt gjorde det. Efter at have konstateret, at jeg ikke var alvorligt skadet, trak jeg cyklen, indtil jeg fandt en skovvej og trillede meget stille hjem.
Ribbenene var nok skadet. Det tog i hvert fald en måned, inden jeg kunne trække vejret uden smerter. 
Jeg prøvede flere forsigtige ture og var begejstret på trods af smerter og en cykel hvor kæden jævnligt hoppede af.

Da kæden så knækkede og den ikke kunne samles igen faldt afgørelsen. Jeg måtte have en ny mtb.

Efter at have læst en masse indlæg og test  besluttede jeg mig for en 29" cykel. Den skulle være hurtigere på vejene og mere stabil nedad bakkerne. Mine erfaringer med nedad bakker talte hårdt for sidste argument.

Efter råd fra en bekendt blev en Cube købt ved bikediscount i Tyskland for 8 tusinde. Den er fantastisk. Nu har jeg jo ikke meget at sammenligne med, men jeg er meget glad for den.

På det tidspunkt var skovens stier og veje præget af mudder. Når jeg kom hjem var både cyklen og jeg dækket af mudder fra top til bund. Det hele skulle spules og tøjet i vaskemaskinen hver gang. Den blev hurtigt døbt "Muddercyklen".  Det er da også mere rammende end bjergcykel (mountain).

Det er meget populært. Skive Gymnasium og HF har oven i købet en cykelklub. På den første tur jeg cyklede med et par af dem, formåede jeg, at knække kæden og bøje en tand på tandhjulet. Der er mange ting, der skal læres med køreteknik og gearskiftninger. F.eks. ikke at knokle op ad en bakke i for højt gear. 

Nu er det vinter, og jeg har på ingen måde tøj til vinterkørsel (endnu). For første gang er motionscyklen interessant i motionscentret. Jeg skal være i topform, når foråret kommer.   

_____________________________

MTBen har sat sig fast. Hver tur er en svir. Teknikken, konditionen og styrken bliver bedre.

I lang tid har jeg sværget til ikke at bruge klikpedaler. Jeg ville have sikkerheden i at kunne stikke benet ud i en fart. Nu er teknikken efterhånden sådan, at jeg har behov for at fødderne sidder fast. Kørestillingen bliver mere  at stå end at sidde i sadlen, så fødderne må gerne blive på pedalerne.

 


 

Opdateret 05/06/2014

Besøg  
090501